En (kort) historie om en videnskabelig kontrovers
I slutningen af 2007 blev emnet om ”cognitive enhancement” bragt på bane i bladet Nature, og et par måneder senere lavede bladet en undersøgelse blandt læserne og publicerede resultatet i april 2008. Denne lille undersøgelse er siden blevet refereret og henvist til i utallige avisartikler og debatindlæg i populære medier både i USA og Danmark. Senere i 2008 kom der en respons fra 7 forskere fra forskellige videnskabelige grene, der argumenterede for at gøre lovgivningen mere smidig, således at potentialet i ”cognitive enhancement” kunne komme samfundet til gavn. Denne debat startede dermed for alvor blandt videnskabsfolk, men spredte sig ganske hurtigt til medier og andre instanser.
I Danmark lavede Etisk Råd i 2010 en udredning kaldet ”Medicinsk optimering”, hvor det opfordrede til offentlig debat. Her blev brugen kaldt for ”hjernedoping” og udviklingen anset for ”bekymrende”. Rådet opfordrede universiteterne til at tage stilling til problematikken, og der blev ligeledes opfordret til lovtiltag på national plan. Der kom dog hverken lov eller stillingtagen fra universiteterne. Derimod kom der en mængde avisartikler og debatindlæg i medierne, og inden længe var det meste af det etablerede Danmark enige om, at udviklingen ganske rigtigt var ”bekymrende”. Imidlertid er brugen af study drugs blandt studerende fortsat mere eller mindre skjult, og emnet er dukket op i medierne fra tid til anden. I 2015 besluttede DJØF at inkludere spørgsmål om brugen af study drugs i deres studielivsundersøgelse, og offentliggørelsen af denne undersøgelse i april 2016 (der viser, at 8% af medlemmerne benytter sig af study drugs), fik endnu engang study drugs til at trække overskrifter.
I dansk kontekst er medikamentet Ritalin det stof, der oftest nævnes i forbindelse med study drugs, og nedenstående graf viser søgningsmønstret på Google for dette stof.
I slutningen af 2007 blev emnet om ”cognitive enhancement” bragt på bane i bladet Nature, og et par måneder senere lavede bladet en undersøgelse blandt læserne og publicerede resultatet i april 2008. Denne lille undersøgelse er siden blevet refereret og henvist til i utallige avisartikler og debatindlæg i populære medier både i USA og Danmark. Senere i 2008 kom der en respons fra 7 forskere fra forskellige videnskabelige grene, der argumenterede for at gøre lovgivningen mere smidig, således at potentialet i ”cognitive enhancement” kunne komme samfundet til gavn. Denne debat startede dermed for alvor blandt videnskabsfolk, men spredte sig ganske hurtigt til medier og andre instanser.
I Danmark lavede Etisk Råd i 2010 en udredning kaldet ”Medicinsk optimering”, hvor det opfordrede til offentlig debat. Her blev brugen kaldt for ”hjernedoping” og udviklingen anset for ”bekymrende”. Rådet opfordrede universiteterne til at tage stilling til problematikken, og der blev ligeledes opfordret til lovtiltag på national plan. Der kom dog hverken lov eller stillingtagen fra universiteterne. Derimod kom der en mængde avisartikler og debatindlæg i medierne, og inden længe var det meste af det etablerede Danmark enige om, at udviklingen ganske rigtigt var ”bekymrende”. Imidlertid er brugen af study drugs blandt studerende fortsat mere eller mindre skjult, og emnet er dukket op i medierne fra tid til anden. I 2015 besluttede DJØF at inkludere spørgsmål om brugen af study drugs i deres studielivsundersøgelse, og offentliggørelsen af denne undersøgelse i april 2016 (der viser, at 8% af medlemmerne benytter sig af study drugs), fik endnu engang study drugs til at trække overskrifter.
I dansk kontekst er medikamentet Ritalin det stof, der oftest nævnes i forbindelse med study drugs, og nedenstående graf viser søgningsmønstret på Google for dette stof.