Hvad er ekspertise?
Mødet mellem ekspertiser: Psychedelia.dk og farmakologi
De lægemidler, vi taler om, er oprindeligt produceret til behandling af lidelser som ADHD og narkolepsi. Forskellige raske brugere anvender disse lægemidler som studiestoffer, da de mener, at de er i stand til at koncentrere sig bedre og bliver opkvikket af disse præparater. Dette fænomen ser vi udspringe af mødet mellem videnskaben og offentligheden. Vi vil her se nærmere på, hvordan disse lægemidler anvendes som studiestoffer ved at se på en række brugere af stofferne diskutere brug, virkning og bivirkninger med hinanden på det online forum psychedelia.dk. Vi har endvidere interviewet Rasmus Agerholm, cand.polyt med specialisering i pharmaceutical design and engineering, for at høre, hvordan en fagperson forholder sig til den uautoriserede brug af lægemidler samt hvilke fordele og ulemper, der kan være forbundet ved brugernes udveksling af erfaringer. Vi ser dette som et møde mellem lægmænds udtalelser og en eksperts vurdering.
Psychedelia er et online forum, hvor folk anonymt kan diskutere brug af forskellige rusmidler som svampe, hash og kokain samt fortælle om deres oplevelser i ”triprapporter”. Triprapporter er et særligt kendetegn ved denne slags hjemmesider, der omhandler brug af ulovlige stoffer og ses fx også på hjemmesider som erowid.org, reddit.com og bluelight.org. Et eksempel på en triprapport er her en mand på 22, som fotæller om sin oplevelse med bl.a. Ritalin, da han skal til en konference og bruger det til at bekæmpe sin sociale angst. Afslutningsvis konkluderer han de positive og negative effekter ved brug af Ritalin.
De lægemidler, vi taler om, er oprindeligt produceret til behandling af lidelser som ADHD og narkolepsi. Forskellige raske brugere anvender disse lægemidler som studiestoffer, da de mener, at de er i stand til at koncentrere sig bedre og bliver opkvikket af disse præparater. Dette fænomen ser vi udspringe af mødet mellem videnskaben og offentligheden. Vi vil her se nærmere på, hvordan disse lægemidler anvendes som studiestoffer ved at se på en række brugere af stofferne diskutere brug, virkning og bivirkninger med hinanden på det online forum psychedelia.dk. Vi har endvidere interviewet Rasmus Agerholm, cand.polyt med specialisering i pharmaceutical design and engineering, for at høre, hvordan en fagperson forholder sig til den uautoriserede brug af lægemidler samt hvilke fordele og ulemper, der kan være forbundet ved brugernes udveksling af erfaringer. Vi ser dette som et møde mellem lægmænds udtalelser og en eksperts vurdering.
Psychedelia er et online forum, hvor folk anonymt kan diskutere brug af forskellige rusmidler som svampe, hash og kokain samt fortælle om deres oplevelser i ”triprapporter”. Triprapporter er et særligt kendetegn ved denne slags hjemmesider, der omhandler brug af ulovlige stoffer og ses fx også på hjemmesider som erowid.org, reddit.com og bluelight.org. Et eksempel på en triprapport er her en mand på 22, som fotæller om sin oplevelse med bl.a. Ritalin, da han skal til en konference og bruger det til at bekæmpe sin sociale angst. Afslutningsvis konkluderer han de positive og negative effekter ved brug af Ritalin.
Det eneste svar på denne post er fra en mand, som kalder sig LongJohn. Han beskriver angst og depression som sine problemer: " ... efter halvandet år rundt omkring i de forskellige pille præparater plus terapi og psykolog timer = ingen opløftende effekt på min angst og tildels depression, har jeg besluttet at søge andre veje... Jeg har set nogle af dine andre indlæg, og jeg tror vi lider meget af den samme social angst.” Begge brugere virker til at have lidelser, som kræver en form for behandling, men som LongJohn skriver er han selv begyndt at søge andre veje, da han ikke oplever, at det legale etablerede system af læger og psykologer er i stand til at hjælpe ham.
Selvom ingen af disse posts direkte handler om brug af Ritalin som studiestof illustrerer de, hvordan forummet anvendes. Der diskuteres stoffers bivirkninger, virkninger, doser og hvordan stoffer eventuelt kan kombineres. Vi har udtaget to forskellige posts på forummet, der omhandler dosering af ADHD-medicin i forhold til brug som studiestof og bedt Rasmus Agerholm om at kommentere på dem. Disse posts er udvalgt, idet de indeholder mere tekniske reflektioner omkring brugen af studiestoffer.
Post 685815: ”... Men Concerta [methylphenidate som depotpiller, red.] er, ligesom dine, depotpiller med modificeret opløsning. Så jeg kan tage en om formiddagen og arbejde koncentreret i 8-9 timer nærmest uden pauser i mine øjne ville det være mega ærgeligt at bryde depoteffekten – for den holder dig kørende hele dagen. En almindelig instant release vil formodentlig ”kun” holde dig kørende et par timer”.
Til denne post siger Agerholm: ”Ja det er jo en super smart teknologi så folk ikke har behov for at tage medicin hele tiden. Bare ærgerligt at folk misbruger den på den her måde. Da man i sidste ende rykker sine egne tolerance grænser og, vil jeg tro, kun øge sig eget behov for at tage stofferne forsat”. Han fortsætter: ”Ved andre typer af medicin, som f.eks. Insulin kan det være en fordel med depot piller, da man må den måde holde niveauet mere plant over længere tid og dermed stresser cellerne mindre pga de skiftende forhold. Det samme kan være gældende her, dog kun mere relevant når man snakker om hjernen.” Det virker altså til at brugeren her har en pointe og giver et brugbart råd, idet depotpillerne i modsætning til andre indtagelsesformer er mere skånsomme over for hjernecellerne.
Post 430623: ”Desoxypipradrol2 er forresten også et g e n i a l t drug til studiebrug. Lovligt, og særdeles potent. Jeg laver som regel en 1 mg/mL opløsning, som jeg så doserer 3-4 mL af hver 3-4. time – dose og frekvens reguleres self. Alt efter hvor stimuleret jeg skal være, og i hvor lang tid...”
Selvom vi har haft fokus på methylphenidate er stoffet desoxypipradrol også relevant at inddrage. Stoffet minder meget om methylphenidate og er også udviklet til behandling af ADHD og narkolepsi. Stoffet anvendes sjældent i dag, da behandlingseffekterne er ringere end ved brug af methylphenidate. Til denne post kommenterer Agerholm: ”Det er helt sikkert gennemtænkt hvordan det bliver brugt, men medicin bliver brugt til at hjælpe syge. Hvis man tager det som en rask vil det medfører større risiko for bivrikninger fordi ens "gain" er mindre. I samme stil som man ofte tillader flere bivirkerninger til behandling af alvorlige sygdomme.”
Spørgsmålet om, hvorvidt bivirkninger for raske kan være anderledes end bivirkningerne hos syge, er ikke noget, som vi har set brugerne på Psychedelia forholde sig til overhovedet. Agerholm forklarer dog, at medicin indledningsvis testes på raske i ’fase 1’ i udviklingsperioden. Med udgangspunkt i Evans og Collins forståelse af ekspertise er det tydeligt at se, hvordan brugerne på sitet ikke besidder nogen videnskabelig ekspertise, selvom de har viden om stofferne. De er derfor ikke i stand til at reflektere over brugen af stofferne i samme grad som Agerholm.
En tredje bruger taler om nedsættelse af bivirkninger.
Post 559954: ”... Jeg er pt. kun på 30 mg. Der er helt klart nogle overvejelser at gøre sig. Har prøvet nogle dage uden kaffe og hvor jeg er meget opmærksom på et stabilt blodsukker, det minimere bivirkningerne rigtig meget...”
Til denne post siger Agerholm: ”Noget som går igen for alle de her citater er at de kun er baseret på Individuelle erfaringer, og dermed kan man prøve alle de ting som folk siger uden at finde noget der virker for en selv. Man skulle tro at netop for sådan noget her er ting som kost, motion og søvn vaner yderst relevante at overveje, da det alt sammen kan påvirke ens evne til at fokusere over længere tid.” Netop udvekslingen af individuelle erfaringer synes at være hovedformålet med et forum som Psychedelia. På det anonymiserede forum kan det være svært at differentiere mellem, hvor meget brugerne ved og deres niveau af ekspertise og grundlag for deres udtalelser. Dette modereres i nogen grad af, at brugerne giver kritik på hinandens udtalelser.
Som udgangspunkt forventes det ikke, at nogen af brugerne er videnskabelige eksperter, så man kan stille spørgsmåltegn ved denne vidensdeling, da det kan virke som de blinde, der leder de blinde. Agerholm siger til dette: ”Folk føler selv de er blevet bedre og bedre til at stille diagnoser pga Google den frit tilgængelige information. Men der er jo en grunden til lægeuddanselsen ikke klares på en sommer.” Han fortsætter: ”Lang de fleste af brugerne har ikke noget viden indenfor medicin og dets virkning så de vil hurtigt komme til at stille diagnoser ud fra egen erfaring alene. Hvilket ikke altid er tilstrækkeligt da man så nemt kan overse potentielle rigtige risici. På den anden side, så risikerer man at de faktisk har fundet nogle nye bivirkninger der ikke var dokumenteret før, men idet de ikke går igennem en læge er det ikke sikkert informationen faktisk kommer frem til myndighederne. Og derfor ikke bliver fuldt ud undersøgt.” Denne kritik fra Agerholm omkring brugernes udveksling af erfaringer illustrerer nogen af de problematikker, der er forbundet med brugen af sådan et forum. For nylig udgav Statens Serum Institut en undersøgelse, som viste, at de unge kvinder, som anmeldte formodede bivirkninger efter HPV-vaccination, i højere grad var syge i forvejen . Indbefattet i dette er en ide om, at over- eller underrapportering af bivirkninger kan finde sted uden for en videnskabelig kontekst, fordi man ikke fx er i stand til at se, i hvor høj grad brugerne af stoffet var syge, inden de tog stoffet.
Ifølge de videnskabelige eksperter på området er der meget stor usikkerhed om, hvorvidt studiestofferne har nogen virkning i forhold til kognitiv forbedring. Dette står i stærk kontrast til de mange brugers opfattelse af stoffernes virkning. Nogle amerikanske universiteter melder, at over 1/3 af deres studerende har benyttet sig af ”study drugs”, og herhjemme er det omkring 10 % på CBS. For at sætte det på spidsen spurgte vi Agerholm, hvorvidt det var muligt, at brugerne kollektivt besad en større viden om stofferne end eksperterne, og om de videnskabelige eksperter var bagude i deres viden. Til dette svarer Agerholm: ”Eksperteren har de udførte forsøg at begrunde sin viden på, og så konkludere på det. Så hvis der ikke er nogle dokumenterede forsøg med personer svarene til denne gruppe kunne deres erfaringer besvare ustillede spørgsmål. Det gør så også at sådan en gruppe kunne fungere som en gratis test gruppe, omend variationen imellem de enkle test personer er stor. Så hvis deres information kunne videregives fremfor at forblive i deres lukkede forum kunne det havde gavn for flere på længere sigt.” Agerholm fortsætter: ”... hvis det de mærker skyldes medicinen, må det kunne måles på et eller andet kriterie i forhold til hvis der var en psykologisk reaktion. Og så burde man måske hive nogle af dem ind og faktisk undersøge hvad der sker når de tager det.” Her foreslår han, at man fra videnskabens side kunne bruge den empiri, der eksisterer blandt disse brugere.
Til spørgsmålet om, hvorvidt det ville være etisk forsvarligt at bruge testpersoner, der selvmedicinerer ulovligt med receptpligtig medicin, sammenligner han det med brug af fikserum, hvor det er bedre at involvere og vejlede brugere, når man ikke kan tvinge dem til at stoppe. På den måde kan man også gøre brug af brugernes erfaring, således at deres erfaringer kan bruges til at forbedre den videnskabelige viden på området.
De forskellige posts som er vist her samt interviewet med Agerholm er med til at illustrere den forskel, der er på ekspertise. Her kan man se, hvordan Agerholm som videnskabelig ekspert ikke ser brugerne som havende nogen videnskabelig viden, men i stedet ser dem som en ressource, der kunne anvendes af videnskabelige eksperter. Dette afviger fra brugernes egen opfattelse af deres egen viden. Som en bruger skriver:
Post 412324: ” Så sikker på at jeg ikke har damp (; har taget ritalin før og det virkede skam helt fint (: hm.. jeg er faktisk en af de få der overhovedet ved hvad de forskellige ting er før jeg tager dem eks. hvilke virkninger de har, og bivirkninger. ...” Selvom brugeren selvfølgelig lader til at vurdere, at mange andre ikke ved hvilke bivirkninger og virkninger stofferne har, så kan man se ud fra brugerens profil, at han/hun er 15 år gammel. Ud fra dette kan man stille spørgsmålstegn ved, hvor stor viden omkring virkninger og bivirkninger en 15-årig kan have omkring forskellige lægemidler. Det er i hvert fald, hvis alderen passer, meget usandsynligt, at han/hun har nogen videnskabelig uddannelse at læne sig op af i sine vurderinger. Brugerens andre post lader heller ikke til at indikere nogen videre videnskabelig forståelse af lægemidler.
Nedenstående diasshow viser et udpluk af posts fra Psychedelia, hvor brugerne omtaler Ritalin i en teknisk kontekst.
Selvom ingen af disse posts direkte handler om brug af Ritalin som studiestof illustrerer de, hvordan forummet anvendes. Der diskuteres stoffers bivirkninger, virkninger, doser og hvordan stoffer eventuelt kan kombineres. Vi har udtaget to forskellige posts på forummet, der omhandler dosering af ADHD-medicin i forhold til brug som studiestof og bedt Rasmus Agerholm om at kommentere på dem. Disse posts er udvalgt, idet de indeholder mere tekniske reflektioner omkring brugen af studiestoffer.
Post 685815: ”... Men Concerta [methylphenidate som depotpiller, red.] er, ligesom dine, depotpiller med modificeret opløsning. Så jeg kan tage en om formiddagen og arbejde koncentreret i 8-9 timer nærmest uden pauser i mine øjne ville det være mega ærgeligt at bryde depoteffekten – for den holder dig kørende hele dagen. En almindelig instant release vil formodentlig ”kun” holde dig kørende et par timer”.
Til denne post siger Agerholm: ”Ja det er jo en super smart teknologi så folk ikke har behov for at tage medicin hele tiden. Bare ærgerligt at folk misbruger den på den her måde. Da man i sidste ende rykker sine egne tolerance grænser og, vil jeg tro, kun øge sig eget behov for at tage stofferne forsat”. Han fortsætter: ”Ved andre typer af medicin, som f.eks. Insulin kan det være en fordel med depot piller, da man må den måde holde niveauet mere plant over længere tid og dermed stresser cellerne mindre pga de skiftende forhold. Det samme kan være gældende her, dog kun mere relevant når man snakker om hjernen.” Det virker altså til at brugeren her har en pointe og giver et brugbart råd, idet depotpillerne i modsætning til andre indtagelsesformer er mere skånsomme over for hjernecellerne.
Post 430623: ”Desoxypipradrol2 er forresten også et g e n i a l t drug til studiebrug. Lovligt, og særdeles potent. Jeg laver som regel en 1 mg/mL opløsning, som jeg så doserer 3-4 mL af hver 3-4. time – dose og frekvens reguleres self. Alt efter hvor stimuleret jeg skal være, og i hvor lang tid...”
Selvom vi har haft fokus på methylphenidate er stoffet desoxypipradrol også relevant at inddrage. Stoffet minder meget om methylphenidate og er også udviklet til behandling af ADHD og narkolepsi. Stoffet anvendes sjældent i dag, da behandlingseffekterne er ringere end ved brug af methylphenidate. Til denne post kommenterer Agerholm: ”Det er helt sikkert gennemtænkt hvordan det bliver brugt, men medicin bliver brugt til at hjælpe syge. Hvis man tager det som en rask vil det medfører større risiko for bivrikninger fordi ens "gain" er mindre. I samme stil som man ofte tillader flere bivirkerninger til behandling af alvorlige sygdomme.”
Spørgsmålet om, hvorvidt bivirkninger for raske kan være anderledes end bivirkningerne hos syge, er ikke noget, som vi har set brugerne på Psychedelia forholde sig til overhovedet. Agerholm forklarer dog, at medicin indledningsvis testes på raske i ’fase 1’ i udviklingsperioden. Med udgangspunkt i Evans og Collins forståelse af ekspertise er det tydeligt at se, hvordan brugerne på sitet ikke besidder nogen videnskabelig ekspertise, selvom de har viden om stofferne. De er derfor ikke i stand til at reflektere over brugen af stofferne i samme grad som Agerholm.
En tredje bruger taler om nedsættelse af bivirkninger.
Post 559954: ”... Jeg er pt. kun på 30 mg. Der er helt klart nogle overvejelser at gøre sig. Har prøvet nogle dage uden kaffe og hvor jeg er meget opmærksom på et stabilt blodsukker, det minimere bivirkningerne rigtig meget...”
Til denne post siger Agerholm: ”Noget som går igen for alle de her citater er at de kun er baseret på Individuelle erfaringer, og dermed kan man prøve alle de ting som folk siger uden at finde noget der virker for en selv. Man skulle tro at netop for sådan noget her er ting som kost, motion og søvn vaner yderst relevante at overveje, da det alt sammen kan påvirke ens evne til at fokusere over længere tid.” Netop udvekslingen af individuelle erfaringer synes at være hovedformålet med et forum som Psychedelia. På det anonymiserede forum kan det være svært at differentiere mellem, hvor meget brugerne ved og deres niveau af ekspertise og grundlag for deres udtalelser. Dette modereres i nogen grad af, at brugerne giver kritik på hinandens udtalelser.
Som udgangspunkt forventes det ikke, at nogen af brugerne er videnskabelige eksperter, så man kan stille spørgsmåltegn ved denne vidensdeling, da det kan virke som de blinde, der leder de blinde. Agerholm siger til dette: ”Folk føler selv de er blevet bedre og bedre til at stille diagnoser pga Google den frit tilgængelige information. Men der er jo en grunden til lægeuddanselsen ikke klares på en sommer.” Han fortsætter: ”Lang de fleste af brugerne har ikke noget viden indenfor medicin og dets virkning så de vil hurtigt komme til at stille diagnoser ud fra egen erfaring alene. Hvilket ikke altid er tilstrækkeligt da man så nemt kan overse potentielle rigtige risici. På den anden side, så risikerer man at de faktisk har fundet nogle nye bivirkninger der ikke var dokumenteret før, men idet de ikke går igennem en læge er det ikke sikkert informationen faktisk kommer frem til myndighederne. Og derfor ikke bliver fuldt ud undersøgt.” Denne kritik fra Agerholm omkring brugernes udveksling af erfaringer illustrerer nogen af de problematikker, der er forbundet med brugen af sådan et forum. For nylig udgav Statens Serum Institut en undersøgelse, som viste, at de unge kvinder, som anmeldte formodede bivirkninger efter HPV-vaccination, i højere grad var syge i forvejen . Indbefattet i dette er en ide om, at over- eller underrapportering af bivirkninger kan finde sted uden for en videnskabelig kontekst, fordi man ikke fx er i stand til at se, i hvor høj grad brugerne af stoffet var syge, inden de tog stoffet.
Ifølge de videnskabelige eksperter på området er der meget stor usikkerhed om, hvorvidt studiestofferne har nogen virkning i forhold til kognitiv forbedring. Dette står i stærk kontrast til de mange brugers opfattelse af stoffernes virkning. Nogle amerikanske universiteter melder, at over 1/3 af deres studerende har benyttet sig af ”study drugs”, og herhjemme er det omkring 10 % på CBS. For at sætte det på spidsen spurgte vi Agerholm, hvorvidt det var muligt, at brugerne kollektivt besad en større viden om stofferne end eksperterne, og om de videnskabelige eksperter var bagude i deres viden. Til dette svarer Agerholm: ”Eksperteren har de udførte forsøg at begrunde sin viden på, og så konkludere på det. Så hvis der ikke er nogle dokumenterede forsøg med personer svarene til denne gruppe kunne deres erfaringer besvare ustillede spørgsmål. Det gør så også at sådan en gruppe kunne fungere som en gratis test gruppe, omend variationen imellem de enkle test personer er stor. Så hvis deres information kunne videregives fremfor at forblive i deres lukkede forum kunne det havde gavn for flere på længere sigt.” Agerholm fortsætter: ”... hvis det de mærker skyldes medicinen, må det kunne måles på et eller andet kriterie i forhold til hvis der var en psykologisk reaktion. Og så burde man måske hive nogle af dem ind og faktisk undersøge hvad der sker når de tager det.” Her foreslår han, at man fra videnskabens side kunne bruge den empiri, der eksisterer blandt disse brugere.
Til spørgsmålet om, hvorvidt det ville være etisk forsvarligt at bruge testpersoner, der selvmedicinerer ulovligt med receptpligtig medicin, sammenligner han det med brug af fikserum, hvor det er bedre at involvere og vejlede brugere, når man ikke kan tvinge dem til at stoppe. På den måde kan man også gøre brug af brugernes erfaring, således at deres erfaringer kan bruges til at forbedre den videnskabelige viden på området.
De forskellige posts som er vist her samt interviewet med Agerholm er med til at illustrere den forskel, der er på ekspertise. Her kan man se, hvordan Agerholm som videnskabelig ekspert ikke ser brugerne som havende nogen videnskabelig viden, men i stedet ser dem som en ressource, der kunne anvendes af videnskabelige eksperter. Dette afviger fra brugernes egen opfattelse af deres egen viden. Som en bruger skriver:
Post 412324: ” Så sikker på at jeg ikke har damp (; har taget ritalin før og det virkede skam helt fint (: hm.. jeg er faktisk en af de få der overhovedet ved hvad de forskellige ting er før jeg tager dem eks. hvilke virkninger de har, og bivirkninger. ...” Selvom brugeren selvfølgelig lader til at vurdere, at mange andre ikke ved hvilke bivirkninger og virkninger stofferne har, så kan man se ud fra brugerens profil, at han/hun er 15 år gammel. Ud fra dette kan man stille spørgsmålstegn ved, hvor stor viden omkring virkninger og bivirkninger en 15-årig kan have omkring forskellige lægemidler. Det er i hvert fald, hvis alderen passer, meget usandsynligt, at han/hun har nogen videnskabelig uddannelse at læne sig op af i sine vurderinger. Brugerens andre post lader heller ikke til at indikere nogen videre videnskabelig forståelse af lægemidler.
Nedenstående diasshow viser et udpluk af posts fra Psychedelia, hvor brugerne omtaler Ritalin i en teknisk kontekst.
Ekspertise og usikkerhed
Brian Wynne har tildels et andet syn på ekspertise end Collins og Evans. Han anvender et eksempel fra England, hvor farmerne kunne betragtes som eksperter, på trods af, at de ikke har nogen decideret videnskabelig ekspertise. Dette er dog ikke modstridende med Collins og Evans synsspunkt, idet fårfarmerne i så fald er eksperter på, hvorhenne får græsser, imens de videnskabelige eksperter er eksperter i forskellige isotopers halveringstider m.m.
Dette rejser dog spørgsmålet om, i hvor høj grad brugerne af forskellige studiestoffer på Psychedelias forum kan anses for at være eksperter og indenfor hvad. De videnskabelige eksperter kan betragtes som eksperter indenfor ADHD er og methylphenidate, og i forhold til methylphenidate kan de forstå de kemiske og biologiske virkninger og bivirkninger ved brugen af stoffet. Dette er langt fra et område, som brugerne er eksperter i, og de kommer tættest på en videnskabelig forståelse, når de beskriver Ritalin som et amfitaminlignende produkt.
Der er ikke megen forskning, der finder sted i forhold til at finde ud af, om methylphenidate kan anvendes som et studiestof. Dette kan selvfølgelig skyldes, at når methylphenidate anvendes til medicinsk optimering, så er det signifikant andet område end forskning af methylphenidate i forhold til medicinsk behandling. Dette kan ses på samme måde, som at man hovedsageligt udvikler høreapparater til svagt hørende og proteser til amputanter. Hvis man søger på cognitive enhancement, er langt de fleste videnskabelige artikler om emnet rettet mod syge, der lider af fx demens eller andre lidelser, der giver nedsatte kognitive evner. Selvom der ikke er mange videnskabelige eksperter på området, betyder det ikke, at brugerne er eksperter i samme forstand. Brugerne forstår som sagt ikke kemiske og biologiske virkninger af stofferne. Deres egne erfaringer opfylder heller ikke videnskabelige krav på det medicinske område. Dog kan man se på et sted som Psychedelia, at der er en vis vidensmasse omkring brug af studiestoffer. Det kan argumenteres, at brugerne som enkelte individer ikke er i besiddelse af nogen form for ekspert viden, men at brugerne som en forbundet kollektiv gruppe rent faktisk er i stand til at agere som eksperter i brugen af studiestoffer. Der er en form for ekspertise, som kan findes i det digitale og som i endnu højere grad kommer til udtryk på en side som Wikipedia, som er mere udfyldt og opdateret end mange encyklopædier, der laves med bidrag fra eksperter. Denne form for kollektiv ekspertise er hverken at finde i Collins og Evans eller Wynnes forståelse af ekspertise. De ser ekspertise som noget, der knyttet til enkelte individer.
MacKenzie (1990) forholder sig til usikkerhed og hvordan usikkerhed påvirkes af afstand fra vidensproduktionen. De mest usikre er dem, hvor afstanden er størst og som dermed ikke er involveret i hverken brug eller udvikling af viden. De mindst usikre er brugere af viden, men ikke producenter, og i midten befinder de direkte involverede sig, altså dem som er videnskabelige producenter eller, i Collins og Evans ekspertise perspektiv, dem som har contributory expertise.
Brugerne på Psychedelia burde altså befinde sig ude til højre og have en høj grad af usikkerhed. MacKenzie taler om vidensproduktion, og når brugerne tester stofferne på sig selv, er det også en form for vidensproduktion. Dog deltager de ikke i vidensproduktion på et videnskabeligt plan, og det er ud fra det perspektiv, at de er langt fra vidensproduktionen. Selvom brugerne ifølge MacKenzie burde have en høj grad af usikkerhed, synes dette ikke at være tilfældet. Brugerne har fx en opfattelse af, at stoffet kan bruges som studiestof, selvom videnskabsfolkene er usikre på, om dette er tilfældet. Hvis grafen skulle følge denne observation, ville usikkerheden falde i takt med at afstanden til vidensproduktionen steg. Dette ville også give mere mening i forhold til Dunning-Kruger-effekten. Dunning-Kruger-effekten er et begreb, som anvendes inden for psykologien. Begrebet dækker over, hvordan individer med meget lav viden eller ekspertise er ignorante omkring deres egen mangel på viden eller ekspertise. Samtidig vil individer med høj viden undervurdere deres egen vidensmængde og vurdere, at de ting de kan og finder lette, også vil være lette for andre (Dunning 2011).
Denne opfattelse af usikkerhed synes bedre at passe på de tendenser vi kan se på både psychedelia og blandt de videnskabelige eksperter.